Nu er det tre år, 49 uger samt to døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
I dag afspadsere min elskede Skat syv og en halv time af alle de frygtelige mange timers overarbejde, der står på hans flexkonto, så derfor bliver vi i dag, hvor vores lille bil skal til serviceeftersyn, forkælet med en lige midt i ugen forkælende flexfridag, hvilket skal nydes mindst 100% fuldt ud.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka en grad, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne forhåbentlig tænkt sig at give os en kold smuk samt solrig forårsdag.
Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.
Nu er det tre år, 49 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
Den 1. april 2024 fyldte min blog atten år og efter lidt over atten år som blog ejer, tillader jeg mig her til morgen at tænke lidt over, hvorfor jeg i grunden stadigvæk har en blog …
Min blog er først og fremmest mit lille helt private fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den fungerer som min dagbog, mit fotoalbum, min huskeblok, min opslagstavle, min scrapbog samt meget mere af den slags.
Min blog er meget kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, men den er altså også …
… stedet hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv.
… stedet hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad samt får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever eller rettere overlever.
… stedet hvor jeg tillader mig at skrive om alt det, der gør jeg ked af det og trist.
… stedet hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker.
… stedet hvor jeg gemmer billederne af mine sidste nye kreative udfoldelser, mit sold, de sidste nye skildpadder samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min “lille” samling.
Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg i grunden ikke også være det ?
Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set næsten 99% af det hele i en eller anden form med på min blog. Så de få faste læser af min blog, hvis der ellers er nogen, kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt.
Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv, og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.
Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end lige præcist den pige, jeg rent faktisk er allerinderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige samt i bund og grund fuldstændigt totalt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt bare have lov til at være sig selv.
Da jeg startede min blog op, hvilket sket om morgen den 1. april 2006 klokken 6:00, satte jeg mig for, at den skulle være et lige her og nu øjebliksbillede af mit liv. Det var også derfor, jeg i starten aldrig nogensinde skrev om bare en lille bitte brøkdel af alt det, der lå før min blogs fødsel, men nogle gange og især i løbet af de sidste cirka femten års tid har jeg følt et virkeligt stort behov for også at få lov til at sætte ord på alle de tanker, der kværner rundt i mit hovedet om mit liv, før min blogs opstart. Det er jo trods alle disse ting og især det, de har gjort ved mig, der har fået mig til at blive så i manges øjne underlig, som jeg nu en gang er, og så udgør alle disse ting den manglede 1% af mit liv på denne blog.
Jeg vil dog ikke længere love, at der ikke i ny og næ lige vil komme lidt om mit liv fra tiden før den 1. april 2006 klokken 6:00, men det bliver altså ikke i dag, for lige nu vil jeg meget heller skrive om noget helt andet samt meget mere positivt som for eksempel at flere af kvarterets småfugle lige nu øver sig på deres kønne morgensang samt at det så meget småt begynder at blive lyst udenfor eller nogle af alle de frygtelige mange manglende blogindlæg fra indeværende år for slet ikke at tale om alle de frygtelig mangle manglende blogindlæg fra de foregående atten års tid.
Da min elskede Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka en grad og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka to grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.
Vinden blæser forsat med to meter i sekundet og regnen vælter ned over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold samt våd forårsdag.
Nu er det tre år samt 49 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.
Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.
… årets 107., forårets 47. og april måneds sekstende af slagsen over Astersvej forsvandt i et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Officielt varer foråret jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at foråret begynder den 1. marts samt slutte den 31. maj. Dermed varer foråret 92 dag.
Da vi i dag er nået til den 16. april 2024, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem dette forårs første halvdel samt at vi i dag tager hul på dette forårs sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem dette forår.
🙂
Nu ved jeg udemærket godt, at foråret ikke har en kalender samt at det ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når dette forår ankom relativ tidligt til vores breddegrader, at sommeren så også vil få lov til at ankomme relativt tidligere til vores breddegrader i år.
Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får en rigtigt lang samt især meget solrig og varm sommer i år, for jeg længes virkeligt noget så frygteligt efter lys, sol og især varme.